Kære brødre og søstre
For
ca.1 måned siden, var vi taget på besøg på en biodynamisk gård ved navn
Thorshøjgård. Gården ligger i Nordsjælland nærmere betegnet i Dronningmølle.
Gården ejes af fonden til Thorshøjgårds bevarelse og drives af Niels Stokholm.Niels er biodynamisk bonde, og har drevet gården de sidste 31 år. Niels har, gennem alle disse år, arbejdet udfra den biodynamiske tankegang. Det vil sige, at gården er selvdreven. Jorden tilføres ingen stoffer udefra, og dyrenes foder kommer fra gårdens marker. Den gødning, der tilføres jorden, kommer fra gårdens dyr. Der bruges ingen sprøjtemidler overªhovedet.
Thorshøjgård er et alsidigt jordbrug på 63 ha. Gården har et alsidigt husdyrhold, dog med hovedvægten på kvæg, idet der er ca. 50 malkekøer og ca. 65 kvier og kalve, alle af den gamle røde danske malkerace, som i dag er næsten udryddet. Udover foder til dyrene, dyrkes der grøntsager og brødkorn. Gården er Demeter godkendt.
Alt arbejde på gården, det være sig arbejdet med dyrene og markerne, foregår ud fra naturens principper og rytme, hvilket betyder, at markernes afgrøder bliver sået de dage, der er mest velegnet udfra hvordan månen står.
På gården bruges der ikke ukrudtsmidler eller andre giftstoffer. Ingen giftstoffer rører derfor jorden, eller den mad som dyr og mennesker på gården spiser.
Formålet med vores besøg var, at komme i dialog med Niels Stokholm, som vi ved, de sidste 31 år, bevidst har arbejdet med devaerne i dyrene og naturen. Samt høre og se med vores øre og øjne, hvordan det foregår.
Med udgangspunkt i vores nystartede projekt ønskede vi, at få ideer til, hvordan vi kan etablerer samarbejde imellem dyrene, devaerne og menneskeheden?
Vi ville ligeledes undersøge, hvordan andre samarbejder med devaer-rigerne i forhold til dyre- velfærd?
Idet dyr på nuværende tidspunkt, i manges bevidsthed, ikke anses for noget særligt eller værdifuldt, kan vi se, at der er et behov for en holdningsændring. Vi har derfor et ønske om, at udvikle menneskets relation med dyrene, også i hverdagen.
Vi mener, at vi kan være med til, at gøre verden til et bedre sted at leve, og komme naturrigerne nærmere, ved bevidst, at samarbejde med devaer og engle?
Ved at samarbejde med f.eks. dyrenes devaer, vil vi kunne yde den hjælp og støtte, som de har brug for her og nu, og på længere sigt.
Vi vil i det følgende forsøge, at viderebringe nogle af de holdninger, som Niels gav udtryk for i forhold til naturen og dyrene, samt vores oplevelser på gården.
Niels tog os med ud på marken, da vi kom. Her fortalte han os mange smukke historier om gårdens dyr og om markerne.
Niels fortalte os bla. om en nystartet biodynamisk bonde, som havde det problem, at hans mark indeholdte for lidt kalk. Bonden fik besøg af en konsulent fra plantedirektoratet, som tog prøver af jorden. Konsulenten vendte tilbage med den besked, at han skulle tilsætte kalk til jorden. Manden gjorde som anbefalet, men det hjalp ikke. Bonden talte så med Niels, som fortalte, at jorden vha. regnormene (når de fordøjer mulden), selv ville producere den mængde kalk som jorden havde brug for. Rådet var derfor: Lad være med at gøre noget. Manden gjorde som anbefalet. Da konsulenten kom tilbage 2 år efter, manglede jorden ikke længere kalk. Dette vil altså sige, at naturen gør arbejdet selv, uden hjælp af tilsætningsstoffer, som vi alle jo tror, er så vigtige.
Niels sagde endvidere, at vi som mennesker er nødt til, at se på naturen, dyrene og menneskeheden, som en helhed. Når vi som mennesker tilsætter kemikalier og andre giftstoffer til jorden, ødelægger vi jordens struktur. Vi udsætter så dyrene for denne skadelige påvirkning, når de græsser eller får foder, der indeholder gift. Denne negative påvirkning er med til, at nedbryde dyrenes immun-forsvar.
Niels mente endvidere, at den globale forurening er grunden til bla. fugleinfluenzaen. Fuglenes immunforsvar er nedbrudt, og de kan ikke modstå virussen.
Vi spurgte Niels, om han havde nogen ide om, hvorfor tidsler forekom i grupper på nogle marker. Niels fortalte, at alle planter havde hver deres funktion i forhold til naturen. Efter hans mening var det forkert, at planter blev betegnet som ukrudt. Tager vi tidslen, er dens funktion ved hjælp af sine lange tykke stængler, som går langt ned i jorden, at være iltbærer til de nederste jordlag. Tidslerne kommer, hvis jorden er for leret eller, hvis den er blevet presset/mast sammen.
Niels
fortalte, at for nogle år tilbage var de nødt til, at få renset åløbet op
imellem to marker. Hertil benyttede de store tunge maskiner, og selvom de lagde
store jernplader ud blev jordstrukturen ødelagt. Dette resulterede i, at der de
følgende år voksede en del tidsler op i grupper der hvor maskinerne havde kørt.
Efterhånden som jorden blev balanceret, forsvandt tidslerne. Niels har et helt specielt forhold til sine dyr. Niels omtaler sine dyr med dyb kærlighed, omsorgsfuldhed og respekt. Svarende til, når vi andre taler om vores nærmeste. På gården er husdyrene ikke blot en produktionsenhed, men levende væsner, hvis trivsel, han bevidst forsøger at tilgodese. Dyrenes sjælelige sundhed stråler ud på hele gården, hvorved også planternes liv stimuleres. Ikke mindst gennem, den til kompost forvandlede, sunde husdyrgødning, som optimerer gårdens miljørigtige bestræbelser.
Husdyrene skaber dynamik på gården på flere måder. Deres lyde og lugte giver liv og stemning, som har betydning for gårdens helhed og særpræg.
Dyrenes adfærd og deres behov for pasning giver dagen og året en rytme, der påvirker hele bedriften.
Vi var med til at fodre køerne, med roer. Og vi fulgte med, da han malkede dem. Før dyrene bliver fodret, velsigner Niels dyrenes mad. Har man nogensinde hørt om en landmand, som gør det?
Niels tolerer ej heller, at man går i midtergangen, når maden er givet, for som han siger "Du vil jo heller ikke have, at jeg trampede rundt i din mad, vel?"
Når Niels malker, gør han det næsten som i gamle dage. Han vasker koens yver af ved håndkraft. Sætter malkemaskinen på, også med håndkraft. Niels malker en ko af gangen. Og hver gang spørger han koen om lov til at få dens mælk. Mens mælken strømmede fra koen, klappede han den, og takkede den for, at give ham den fine mælk. Samtidig med, at han fortalte koen, hvor gavmild den var, og hvor meget mælk, der kom fra den.
I et enkelt tilfælde gav koen ikke noget mælk. Niels klappede den alligevel og sagde "Nå, du vil ikke give nogen mælk i dag, det er i orden". Kontakten mellem Niels og køerne, var klar og ren. Det var tydeligt at mærke.
Niels fortalte os, at aftenen før, døde der en kalv. Koen havde svært ved at forstå det. Den gik frem og tilbage og brølede, og ledte efter sin kalv. Mens vi var der, talte Niels med koen. Han forsøgte, at trøste den, og sagde, at han ville forsøge at være mere omkring koen, så det blev nemmere for den, at komme igennem tabet. Niels klappede den og strøg hånden over dens ryg. Niels masserede et bestemt punkt på ryggen, hvilket gjorde, at den langsomt faldt til ro.
Vi kunne se, at hun slappede helt af. Den stod med halvt lukkede øjne og nød det. Niels begyndte så, at mælke koen, mens han sagde de smukkeste ord til den. Dette gjorde et enormt indtryk på os, og vi kunne ikke holde tårerne tilbage længere. Koen gengældte ved, at levere en stor mængde mælk.
Alle
de "nye" kalve gik løs i stalden, de var her og der og alle vegne, men ofte i
nærheden af sin mor. Dette får de lov til, indtil de bliver fire måneder, hvor
de bliver kønsmodne.Dyrene går ude på markerne fra tidligt forår til sent efterår. Og kommer kun ind, når de skal malkes.
Vi blev budt indenfor til frokost, i hovedhuset, som var meget forfaldent. Men man kunne mærke en stor hjertevarme, fra Niels , konen Rita og huset. Vi satte os ned, for at spise. Før vi gik i gang, holdt vi hinanden i hænderne, og bad følgende, efter vores mening, smukke bordvers.
Jorden har os brødet givet
Solen har os skænket livet
Kære sol
Kære jord
Takken i vores hjerte bor
Velsignet være maden
Velbekommen
Niels har aldrig spist kød. Hans far var vegetar, og derfor var det naturligt for Niels, at være vegetar. På gården bliver der ikke serveret kød. Så frokosten bestod selvfølgelig af biodynamisk brød, hjemmelavet ost, og flere andre gode sager.
Gården lever af den mælk og kød som køerne giver. Vi spurgte, hvordan han kunne klare at få sine dyr slagtet.
Niels fortalte, at for dyrene, er vi deres engle, som passer på dem. Derfor kunne han ikke selv slagte sine dyr. Han var nødt til, at få en udefra til at gøre det. Niels fortalte, at dyr ikke har en individuel sjæl, men en gruppesjæl. Dette betyder, at når køer eller andre pattedyr dør, så kommer dyresjælen ind i koen på dødsøjeblikket. På dette tidspunkt, får koen bevidsthed som et menneske. I det øjeblik, takker Niels koen for, at have ofret sig for ham, - for al den mælk, han har fået, det kød, den har givet ham osv.
Vi kom også ind på dyrevelfærd under vores besøg. Inden længe vedtages der en ny lov, hvor man ikke længere må binde sine køer i staldene. Niels binder bevidst sine køer, idet han mener, at de bliver mere trygge af det. Koens plads i stalden er for dem, som et hjem er for os. Kommer en ko til skade ude på marken, går den til sin plads i stalden, hvorefter den begynder at brøle/kalde på Niels.
Niels mente, at der i velfærdsdebatten var for meget fokus på dyrenes omgivelser. Han ville gerne have, at der også kom fokus på, hvordan dyrene har det indvendigt, eller som gruppesjæl. Når man arbejder med dyr, er man nødt til, at have kærlighed og respekt for dem. På samme måde som man naturligt har det, overfor de mennesker, man omgås. Vi er nødt til, at sætte os ind i dyrenes behov, ikke kun som dyr, men også som sjæl.
Efter vores mening, er det respekten og kærligheden til dyrene, som mangler hos alt for mange landmænd. Landbruget bliver mere og mere industrialiseret. Gårdene fungerer som mindre fabrikker. Dyrene bliver betegnet som enheder. I staldene er fremmede forment adgang, og på nogle gårde kommer dyrene aldrig ud i naturen.
Hvor Niels har ca. 100 dyr at tage vare på. Har en moderne landmand flere tusinde. Når "fabrikken" bliver så stor, er det klart, at kontakten til dyrene bliver mindre.
Vi forstår godt, at man benytter maskiner til det grove arbejde, så landmanden ikke bliver slidt op før tid, men den daglige kontakt og omsorg overfor dyrene, skal der være tid til.
Som landbruget bliver drevet i dag, er dyrene blevet til menneskets slaver. Denne opfattelse, er vi nødt til at ændre. Dyrene er ikke vores slaver. De er vores hjertevenner.
For ikke så forfærdelig lang tid siden, brugte den hvide mand, sorte mennesker som slaver. Lige nu er det dyrene, der er menneskehedens slaver. Mon ikke det er på tide, at vi vågner op og ser, at dyrene er en del af os, og at de igennem årene har ofret sig for menneskehedens udvikling.
Vi spiser deres kød, vi går i deres pels, vi kæler med dem, når vi har lyst, og vi nyder dem på alle mulige planer. I stedet for bare, - at modtage fra dyrene, kunne vi som menneskehed begynde, at give noget af det tilbage.
For os er der flere måder at hjælpe dyrene på. Hvordan vi gør det, så det virkelig hjælper, optager i øjeblikket vores tanker og sind:
- Vi kan som forbruger købe vores varer fra steder, hvor vi ved, at landmanden er god ved sine
dyr og naturen.
- Vi kan blive mere kvalitetsbevidste og købe biodynamisk eller i hvert tilfælde økologisk.
- Når vi stemmer ved folketingsvalg, kommunevalg eller lignende, kan vi stemme på partier, som sætter dyrevelfærd og naturens bevarelse højt på deres prioriteringsliste.
- Vi kan også være med til, at hjælpe dyrene i deres åndelige udvikling, ved at støtte op om deavekingdoms visualiseringsprojekt.
Det var en fantastisk oplevelse, at besøge disse hjertevarme mennesker, og at møde en så unik landmand, som Niels, efter vores mening, er.
Selvom gårdens bygninger forfalder mere og mere, er det tydeligt at mærke, at der findes en atmosfære og energi, som er fantastisk. Når man tager derfra, er man blevet fyldt op med stor glæde og en indre ro. Det kan være svært umiddelbart, at omstille sig til det pulserende liv, efter sådan et besøg.
Bettina & Steina